Verden byder på mange farer, også nogle vi ikke kan kontrollere.
Visionen med 24sikker er at skabe større tryghed, både på arbejdspladsen og i hjemmet.
Vi mennesker trives bedst når vi føler os trygge i vores omgivelser. Og når vi hver især trives, fungerer helheden også bedst – til gavn for alle.
Vi vil gøre sikring mere tilgængelig ved at installere moderne alarmer og sikkerhedsmateriel på markedets bedste vilkår.
Vi vil også træne dig i førstehjælp, så du er klar, hvis uheldet skulle ske.
Når kaos bryder ud, er den bedste sikring mennesker, der ved hvad de skal gøre.
Vi mener at sikringsbranchen i høj grad domineres af store aktører, der har mistet den nære relation til kunderne.
Vi vil hellere have nære relationer og bibeholde vores kunder, end at være de største. Det kræver gennemsigtighed og gensidig tillid og netop DET er vores primære værdier.

Stifter, CEO og indehaver
Poul Henrik Nissen er stifter af 24sikker og han er bogstaveligt talt vokset op i sikringsbranchen, idet han er 3. generation af PH Nissen El installation A/S, som lå i Kødbyen i København, grundlagt af hans farfar, Poul Henry Nissen. Firmaet blev sidenhen videreført af hans far og farbror, under navnet Nicofon A/S, og blev landsdækkende med over 120 medarbejdere, specialiserede i alarm og sikring.
Efter en trafikulykke i november 2020, vågnede Poul Henrik op i sin hospitalsseng, hvori han havde været død og genoplivet to gange. Han blev hurtigt klar over at han kun var i live takket være den kompetente førstehjælp, han havde modtaget. Omend ilde tilredt, var han levende, og i det følgende døgn formuleredes en meget klar vision i hans tanker. Han ville dedikere sit liv til at skabe bedre sikkerhed for andre ved at gøre udstyr og uddannelse i førstehjælp mere tilgængeligt. Det blev starten på Poul Henriks nye eventyr, 24sikker ApS, som han stiftede i 2024.
Poul Henrik har en højere handelseksamen fra Niels Brok, han har studeret jura i 3 år på KU, og er sælgeruddannet hos Satair A/S i Kastrup, hvor han også i en årrække var produktchef. I 1995 gik han selvstændig med firmaet Unisec Security, der specialiserede sig i alarmer til privatkunder og mindre erhverv. Da Unisec blev solgt til Telesikring A/S i 2000 opstod en mulighed indenfor vagt og opsyn, primært af byggepladser og store erhvervsvirksomheder, som resulterede i Intersec A/S, hvor Poul Henrik i dag ejer 50%.
Sideløbende har han uddannet sig til psykoterapeut, familie- og parterapeut samt coach.
Poul Henrik er desuden far til tre børn, hvoraf den ældste er flyttet hjemmefra og blevet selvstændig indenfor filmproduktion.

Psykoterapeut
Kirsa Dechlis har i over 25 år arbejdet med menneskelig udvikling, krisehåndtering og relationel rådgivning.
Kirsa's styrke ligger i at møde mennesker dér, hvor livet gør ondt – i kriser, livsovergange eller andre sammenbrud – og skabe et trygt rum, hvor forandring og forløsning kan finde sted.
Ud over arbejdet med individuelle og gruppeforløb har hun i to årtier uddannet mennesker i at støtte andre gennem kriser. Kirsa underviser i, hvordan man professionelt og medmenneskeligt hjælper mennesker i svære livssituationer – herunder hvordan man udarbejder en konkret kriseplan til at navigere gennem akutte følelsesmæssige tilstande. Disse redskaber skaber tryghed, overblik og retning, når livet vælter.
Med en baggrund i psykoterapi, dialog og vejledning kombinerer hun faglig dybde med intuitivt nærvær.
"Jeg tror på, at enhver krise – uanset hvor dyb – rummer en invitation til at finde styrken i sig selv. Mit arbejde handler om at støtte mennesker og hjælpe dem til at finde deres fodfæste igen."
Privat er Kirsa mor til tre drenge og som hobby nyder hun at følge med og opdateres i sit fag.

Rådgiver
Per har over 25 års erfaring med salg, ledelse og kommunikation. I dag arbejder han med sikkerhedsløsninger – herunder overvågning, alarmer og førstehjælpsprodukter – hvor hans fokus er at skabe trygge rammer for både virksomheder og private.
Per har mange års erfaring med at arbejde tæt sammen med partnere og forhandlere og lægger stor vægt på at opbygge stærke, tillidsfulde relationer med gensidig værdi. Med en solid kommerciel baggrund og et skarpt øje for relationer og behov hjælper han med at finde de rigtige løsninger, der kombinerer tryghed, kvalitet og effektivitet.
Privat er han gift og far til tre børn. Han er fodboldtræner i den lokale fodboldklub, cykler gerne mountainbike i de danske skove – og har en særlig passion for vin fra hele verden.

Kommunikator
Med rødder i den visuelle kommunikation har Robert Dam beskæftiget sig med at formidle budskaber siden han var helt ung. Han kom i lære i den grafiske branche i 1987, blev derefter projektleder og sidenhen produktionschef, i Heimann & Jensen Grafisk ApS. I 1992 blev han selvstændig Print Broker med firmaet United Print & Mail, hvor han producerede internationale publikationer, primært i Fjernøsten og det centrale Afrika.
Da konjunkturerne skiftede, lagde Robert vejen forbi reklamebranchen som Key Account Manager i Svalgaard Reklamebureau A/S. Efter en årrække vendte han tilbage til trykbranchen, som salgschef i Athene Grafisk ApS i 5 år, efterfulgt af 5 år som salgschef i Hellas Grafisk A/S.
I 2012 gik Robert atter selvstændig, denne gang med bureauet DAMgrafisk, lokaliseret i Køge Havn. I perioden 2018 – 2021 var han endvidere Branding Manager for VELTUFF REAL WORKWEAR med ansvar for al branding (corporate- og produkt) i hele Europa. I 2024 krydsede hans og Poul Henriks veje igen hinanden, og det endte med et samarbejde omkring 24sikker ApS, hvor Robert i dag er kommunikationschef.
Robert har skrevet to anmelderroste bøger, han er gift og far til to døtre, den éne seniorkonsulent i kommunikationsbranchen og den anden, fashiondesigner i Paris. Han løb sit første maraton (CHP Maraton) i 2019 i tiden 3:59:06.
Vi er mindre end de største. Det betyder at vi kender ALLE vores kunder. For os er det helt afgørende, at der eksisterer en god og personlig relation til hver eneste kunde.
Hvis vi kender dig og dine forventninger, og du kender os og vores kompetencer, så opstår der sød musik og langvarige relationer. Det har de helt store udbydere ofte svært ved at leve op til.
Vi har ingen sælgerstyrke, intet call-center og kun et minimalt markedsføringsbudget. Det betyder at vi nok aldrig bliver de største, men det har vi heller ingen ambition om.
Til gengæld kan vi fokusere fuldt ud på at levere bedre sikkerhed, til en billigere penge og det er måske én af grundene til at vores kunder BLIVER HOS OS. Netop DET, er vores ambition.
Der er mere til sikkerhed end elektronisk udstyr, overvågning og hurtige vagtudrykninger, nemlig den menneskelige faktor. Er du parat, hvis uheldet er ude? Ved du, hvordan du skal agere i en nødsituation?
Med professionel rådgivning og kurser, klæder vi dig på og gør dig sikker, fordi du lærer præcis, hvad du skal gøre, når situationen kræver din handling.
Har du særlige krav til din sikring, eller er usikker på, om vores standardpakker passer til dit behov så tag fat i os!
Vores rådgivere står klar til at hjælpe dig til den mest optimale sikring af dit hjem.

Club24sikker er vores kundeklub, hvor vi har en åben dialog omkring alt, hvad der er relevant for vores sikkerhed på arbejdspladsen. Her deler vi gode, som mindre gode oplevelser og erfaringer og hjælper hinanden til en bedre sikkerhed i hverdagen.
Som kunde hos 24sikker, bliver du automatisk medlem af Club24sikker.
Hvert år deltager du i en lodtrækning om billige billetter til diverse biografer, koncerter, forlystelsesparker, samt rabatbonus ved leje af sommerhus, billeje og mange andre ting.
